Sociale forskelle i helbred kendes fra alle dele af verden, og der er en stor mængde litteratur om forskelle på alt lige fra børnedødelighed, cancer og hjertekarsygdom til selvvurderet helbred, mestringsevne, kost og rygning. Der er som regel tale om gradienter over hele det sociale spektrum, hvilket betyder, at det ikke blot er de fattigste, der har dårligt helbred og de rigeste, der har godt helbred, men at helbredet bliver bedre for hvert lille trin opad på den sociale stige.

De to ekstremer er meget synlige: på den ene side en gruppe velstillede borgere med politisk og økonomisk magt og på den anden side en gruppe af mennesker, der i værste fald hverken har bolig eller arbejde, og som sidder fast ofte i et eller flere misbrug. Imellem disse to yderpunkter findes alle de almindelige, som regel velfungerende mennesker, hvis helbred alligevel påvirkes af deres forskellige sociale placeringer. Det interessante er, hvorledes uligheder kan forklares gennem samfundets opbygning og den sociale struktur.

Et nøgleord i denne forbindelse er at se på social position – altså den enkeltes status og placering i det sociale og økonomiske hierarki i samfundet. Men for at kunne tale om en given placering i samfundet, må vi vide, hvad der giver status, magt og adgang til sundhed i det samfund, vi beskæftiger os med?

Det er en udbredt praksis, at vi deler folk ind i kasser og ser på forskelle inden for et samfund – typisk ved brug af erhverv, uddannelse og indkomst. Men hvad så når samfundet forandrer sig så hurtigt, som det grønlandske? Hvordan påvirker det brugbarheden af vores mål? Og, hvad er det overhovedet vi måler? Dette spørgsmål stiller vi, fordi, vi har tendens til, at overføre danske mål til en grønlandsk kontekst. I workshoppen vil vi gerne diskutere relevansen af forskellige mål for social position i forhold til sundhed i en grønlandsk kontekst.

Workshoppen vil byde på en række korte oplæg samt diskussion.

Workshopansvarlig: Christina Viskum Lytken Larsen