Se bibliografier og billeder af plenumoplægsholdere på Bibliografi-siden.

 

Plenumforedrag omfatter:

 

• Arctic Health and Well-Being:  Working Better Together

Rhonda Johnson, DrPH, MPH, FNP Professor of Public Health University of Alaska, Anchorage, Department of Health Sciences

This presentation will  briefly highlight several current health issues in the North, viewed through a social determinants lens and health equity framework.  Examples of participatory and integrated approaches will be shared and some questions we should consider together will be raised.  The primary intent is to provide  some ‘food for thought’ and to foster new partnerships and perspectives.

 

• Grønlands bioteknologiske skatte – forskning for samfundet.  

Aviaja Lyberth Hauptmann, biolog fra Københavns Universitet, PhD -studerende

Grønland har et stort bioteknologisk potentiale. Hvordan får Grønland det fulde udbytte af dette potentiale? Forskning i grønlandsk bioteknologi rummer muligheder for samfundet på flere forskellige niveauer. Bioteknologi er en bæredygtig erhvervsmulighed, som relevant modspil til tung industri. Forskning i den grønlandske natur muliggør samtidig undervisning og formidling med udgangspunkt i Grønland, som kan inspirere unge grønlændere til at uddanne sig og tage del i forskningen.

 

• Velsmag og velvære fra havet.

Ole G. Mouritsen dr. scient. og professor i molekylær biofysik ved Syddansk Universitet

Mad fra havet, især fisk, skaldyr og tang, er en væsentlig kilde til essentielle fedtstoffer og desuden basis for den femte grundsmag, umami. På grund af en heldig kombination af nogle specielle indholdsstoffer i havets organismer bliver umami særlig kraftig i føde fra havet. Indsigten i, hvordan velsmagen virker, kan udnyttes ikke kun til at lave velsmagende mad, men også sundere mad.

 

• Primadonnaer og ledelse

Helle Hein, seniorforsker, cand.merc. og ph.d., Copenhagen Business School

 

• What can studies of migration tell us about asthma?

Peter Gibson, Professor, Newcastle, Australia.

There is widespread geographical variation in the prevalence of chronic diseases throughout the world. This is especially true for chronic airway diseases such as asthma. Studies of migrating populations provide a unique opportunity to investigate the environmental determinants of asthma, in a genetically homogenous population. Dietary intake can be a major determinant of asthma, and migration invariably leads to major dietary changes. The effects of migration and dietary change have been investigated in studies from Greenland and other parts of the world. Greenlanders who have migrated to Denmark experience more asthma and have greater degrees of systemic and adipose tissue inflammation, possibly determined by dietary change. These results will be compared with migration studies from Australia in order to understand how changing diet may influence the development of asthma chronic airway disease such as asthma. The lessons for these studies can inform public health policy around asthma and its management.

 

• Læring af 25 års forskning i grønlandske flydeører – hvad mangler?

Preben Homøe, PhD, dr. med., klinisk professor i øre-næse-halssygdomme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Overlæge, Institut for Kliniske Medicin, Køge Sygehus.

Mellemørebetændelse er en meget hyppig børnesygdom som kan medføre kroniske problemer og hørenedsættelse resten af livet. Hørelsen er en vigtig sans med henblik på at erhverve sig færdigheder og at kunne kommunikere. Desværre er dette problem ofte forekommende i Grønland ligesom i Canada og Alaska. WHO vurderer at en forekomst af kroniske flydeøre på mere end 4% i en befolkning udgør et stort og hastende sundhedsproblem. I Grønland er forekomsten adskillige gange fundet væsentlig højere. Mange faktorer gør sig gældende, men det er sikkert, at det ikke skyldes mangel på huer. En aktiv grønlandsk øre indsats med indførelse af et ”børneøre-program” bør involvere information, forebyggelse og energisk behandling.

 

• Håndtering af videnskabelig redelighed og det modsatte i Danmark

Kirsten Kyvik, leder af Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og professor ved Odense Patient data Explorative Network ved Odense Universitetshospital

Danmark var det første land i verden der fik en lovgivning om videnskabelig uredelighed og et system til behandling af dette. I 2015 fik vi også en Code of Conduct som bl.a. alle universiteter har tilsluttet sig. I talen vil der blive fokuseret på uredelighed i forsknings generelt, den danske lovgivning, samt forslag til hvordan sidstnævnte bør ændres.

 

 

• Monitorering af patienter i eget hjem vha telemedicin  

Olav Bjørn Petersen,  Ph.D., overlæge og adj lektor ved Aarhus Universitetshospital, Afd for Kvindesygdomme og fødsler.

Der er i forbindelse med et stort telemedicinsk projekt (KIH-Klinisk Integreret Hjemmemonitorering) blevet udviklet en telemedicinsk platform: OpenTele, et system baseret på frit tilgængelig Open Source software, til anvendelse på standard (android) tablet. Dataoverførsel sker via mobilnet eller WiFi til central server, hvor data kan ses og vurderes via standard webbrowser.

Selv- og hjemmemonitorering er dermed blevet en økonomisk overkommelig mulighed, og er etableret inden for en række tilstande og sygdomme, herunder diabetes, KOL, kronisk hjertesvigt og kompliceret graviditet.

Da systemet er baseret på frit tilgængelig Open Source kode, er der gode muligheder for videreudvikling af applikationer og funktionalitet til andre sygdomsgrupper.

 

 

• Tuberkulose i Grønland

Anders Koch: MD, PhD, MPH. Seniorforsker, infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut & Rigshospitalet. Formand for Grønlandsmedicinsk Selskab og Præsident for the International Union for Circumpolar Health (IUCH).

I 1950-erne var forekomsten af tuberkulose i Grønland og andre arktiske egne verdens højeste. Det lykkedes at nedbringe hyppigheden i Grønland, der i 1980’erne var så lav, at man afskaffede tuberkulose-vaccination af nyfødte. Men epidemien blussede op igen og er nu en sygdom, der ses mange steder i Grønland. Men hvad er tuberkulose egentligt? Hvilke symptomer giver den? Hvorfor kan den være så svær at diagnosticere til trods for at den har været kendt i tusinder af år? Hvorfor er det så svært at lave en velfungerende vaccine? Og er BCG-vaccinen i virkeligheden så dårlig, som man siger den er? Hvad er særligt ved tuberkulosesituationen i Grønland? Hvad kan resten af verden lære om tuberkulosesygdommen ved at studere den i Grønland? Og hvad er det der gør tuberkulose i Grønland så spændende, at der bare indenfor de sidste år er lavet 3 PhD-afhandlinger indenfor emnet? Plenumforedraget vil omhandle disse og mange andre sider af tuberkulosesygdommen og forhåbentligt give tilhørerne appetit på at deltage i de tre spændende workshops på NUNA MED 2016, der handler om tuberkulose.

 

• “I want to go to the South Pole!”  Adventure tourism in the Antarctic

Dr Martin Rhodes MA, MBChB Chief Medical Officer, Antarctic Logistics & Expeditions

A day (or two) in the lives of the doctors at Antarctic Logistics & Expeditions’ Field Camp, Union Glacier 80ºS. Who are our clients?   How do we screen them?   What are their expectations ?   What are the risks?  How do we manage these? Who are our doctors?   What are their skills? Are there any lessons for Arctic tourism?

 

 

 

 

• Genetisk forskning i en lille population

Torben Hansen, videnskabelig direktør og professor ved afdelingen for metabolisk genetik på Metabolismecentret (The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research), Københavns Universitet

Genetic studies of small and isolated populations provide a foundation for investigating genetic factors of importance for metabolism. There are fewer genetic variations in isolated population compared to large populations such as Chinese or European. However, the variations that exist are more common than in other populations.

We recently identified a common nonsense variant in TBC1D4 in the Greenlandic genome, which has a population-wide impact on glucose-stimulated plasma glucose, serum insulin levels, and T2D. The variant defines a specific subtype of non-autoimmune diabetes characterized by decreased post-prandial glucose uptake and muscular insulin resistance. Furthermore we have described variation in the Greenlandic genome of importance for cold and diet adaption. Our studies in Greenlanders provide proof of the value of conducting genetic association studies outside the traditional setting of large homogenous populations. Some information gained from these studies can be translated to other populations; other findings are population-specific. Notably, population-specific loci can still identify potential pathways involved in the pathogenesis of clinical traits and diseases, as illustrated by the TBC1D4 variant identified in Greenland. This can in turn generate new knowledge of general disease mechanisms, and may eventually lead to new preventive initiatives and drug targets.